Danskerne - og de fremmede

Jeg er også tilhænger af mere håndfaste metoder på indvandrerområdet, og her ser jeg nok de største skillelinier og brudflader i samfundet i dag.

Det er ikke populært at sige det, men ud af samtlige EU-lande er Danmark det land, hvor arbejdsløsheden blandt udlændinge er størst.

Også på dette område har vi ladt mennesker i stikken: Vi har ladet tusinder af indvandrere leve ved siden af samfundet i stedet for at gøre dem til deltagere. I stedet for at stille krav har vi viklet dem ind i en forsørgerkultur. I deres hjemlande har de været vant til at klare sig selv, men straks efter ankomsten til Danmark er de blevet ført ind i et behandlersystem, som har taget initiativet fra dem og gjort dem til klienter.

Fremover skal vi være bedre til at bringe dem i arbejde og ud af forsørgersystemet.

Mit forslag er, at vi skal gøre det sværere at få del i velfærdsydelserne, og derfor skal der stilles krav til danskere og udlændinge om, at betingelsen for at få fuld adgang til sociale ydelser er, at man har boet i Danmark i syv år. Til gengæld skal det være nemmere at komme i arbejde.

Jeg vil gerne indføre en indslusningsløn for udlændinge, som ikke er fuldt på højde med de danske kolleger - måske fordi det kniber med sproget. Deres løn skulle ligge under mindstelønnen, men med en lavere beskatning. På den måde kan vi alligevel sikre dem en rimelig levestandard.

Uddrag fra »Anders Fogh Rasmussen: I Godtvejr og Storm«, Forlaget Gyldendal.

Fra www.andersfogh.dk. Copyright © Venstre 2005. Alle rettigheder forbeholdes.