De radikale
Om få år sker der et generationsskifte hos de Radikale, og den nye generation ligger ideologisk et andet sted end den nuværende ledergruppe. Den nye generation har i deres politiske opvækst haft tætte forbindelser til Venstres Ungdom: I 1980'erne og 1990'erne har Venstres Ungdom og Radikal Ungdom haft fælles arrangementer, og de unge radikale er orienteret mod et samarbejde med borgerlige liberale.
Det giver mig et håb om, at de Radikale vil udvikle sig til et midterparti orienteret mod V og K.
De Radikale har ofte været ved at gå op i limningen af irritation over Venstre. Marianne Jelved har aldrig tilgivet Venstre for, hvad hun opfattede som rendyrket partiegoisme under KVR-regeringen, men der synes også at eksistere et historisk arvegods, som påvirker de to partiers indbyrdes forhold. Niels Helveg Petersen har peget på, at fordi Det Radikale Venstre blev dannet i 1905 efter et brud med Venstre, føler radikale sig forbundne med Venstre, men samtidig er Venstre det parti, som kan gøre radikale mest forbitrede.
Jeg kan fuldstændigt genkende Niels Helvegs beskrivelse.
Der er ganske rigtigt en vis gensidig sympati og samtidig en væmmelse som efter en brutal skilsmisse. Når jeg bliver inviteret til at tale i radikale forsamlinger - hvad jeg ofte gør - kan jeg tage mig selv I at finde en udsøgt fryd ved at komme med provokationer. Jeg bliver simpelthen grebet af en ubændig trang til at hidse dem op.
Jeg prøver selvfølgelig at gøre det på en forsonlig måde, så vi ikke skilles som uvenner, men jeg kan ikke få mig selv til at stryge dem med hårene, og jeg tror, at radikale har det på samme måde, når de kommer til Venstres møder. Vi ved nøje, hvordan vi kan provokere hinanden.
Da Niels Helveg Petersen tiltrådte som udenrigsminister i januar 1993, kom Uffe Ellemann-Jensen - måske fordi han blev tvunget til at forlade sit elskede ministerium - med bombastiske udmeldinger om, at Danmark med en radikal udenrigsminister ville vende tilbage til en indadvendt og defensiv udenrigspolitik som under P. Munch. Den forudsigelse kom mildest talt ikke til at holde stik.
Jeg tror, at det blev sagt i sorg over at forlade Udenrigsministeriet.
Sagt lige ud vil Niels Helveg Petersens periode som udenrigsminister komme til at stå markant i den radikale partihistorie. Han har gjort totalt op med P. Munch, og dette radikale vendepunkt, som i virkeligheden er historisk, vil på sigt give mulighed for, at Det Radikale Venstre kan vende tilbage til et borgerligt-liberalt samarbejde.
Uddrag fra »Anders Fogh Rasmussen: I Godtvejr og Storm«, Forlaget Gyldendal.
Fra www.andersfogh.dk. Copyright © Venstre 2005. Alle rettigheder forbeholdes.
|
